Akademigastronomuddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt og
på innovativt grundlag at kunne udvikle den gastronomiske
kompetence i private og offentlige virksomheder.
Uddannelsen beskæftiger sig med produktion og udvikling af mad
og måltider, nationalt og internationalt.
Uddannelsen giver grundlag for at kunne analysere og vurdere
praksisnære problemstillinger inden for gastronomi.
Samtidig giver den dig mulighed for at studere videre.
Hvordan er uddannelsen opbygget?
Det karakteristiske ved uddannelsen er vekselvirkning mellem det
praktiske og teoretiske perspektiv. Teorien bidrager til at skabe
klarhed over den praktiske hverdag samtidig med at konkrete
modeller og værktøjer sikrer anvendeligheden i praksis.
Uddannelsen består af en teknonomdel og et påbygningsforløb
(VVU).
Se moduler under fanen Moduler.
Du kan vælge en samlet uddannelse eller enkelte fagmoduler, der
passer til dine behov.
Du bestemmer selv rækkefølgen af modul 1-4, men de skal være
gennemført, inden du kan starte på modul 5.
Hvert modul omfatter ca. 60 lektioner fordelt på syv
dage over et semester (et halvt år). Det vil sige, at hele
uddannelsen (VVU) typisk løber over tre år. Du skal regne med et
pensum på ca. 300-500 sider pr. modul.
Alle moduler afsluttes med en opgave eller eksamen.
Der arbejdes med studieteknik på alle moduler.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Med en akademigastronomuddannelse i hånden kan du varetage en
ledende rolle i udviklingen af såvel nye produkter som af den
gastronomiske kompetence og profil i private og offentlige
virksomheder.
Som akademigastronom kan du stå for sensoriske bedømmelse af
produkter, styre virksomhedens egenkontrol og lave kurser i
kvalitetsstyring og sensorisk bedømmelse for andre ansatte i
virksomheden.
Du finder akademigastronomer i mange jobs, blandt andet som
afdelingsleder for et chokoladefirmas danske afdeling, faglærer på
en teknisk skole, bestyrer i et kommunalt madudbringningsfirma og
leder af et projekt for kommunal udvikling af mad til
institutioner.
Modul 1: Sensorik og måltidets æstetik og kvalitet
Du lærer at forstå og bruge sanserne i forbindelse
med test og bedømmelse af mad.
Hvordan fungerer sanserne? Hvad påvirker dem?
Hvad er sensorik?
Vi træner at bruge vores sanser og at sætte ord på det, vi
fornemmer.
Du får værktøjer til at udføre forskellige former for smagstest og
til at bedømme disse.
Der er fokus på kvalitet og æstetik.
Afsluttes med eksamen med intern censor.
Modul 2: Gastronomisk naturvidenskab
Her er der fokus på kemi, fysik og ernæring.
Vi ser på, hvad der sker i gryden, og hvordan de enkelte
næringsstoffer reagerer ved forskellige tilberedningsmetoder.
Hvor meget betyder råvarernes beskaffenhed?
Vi anvender nye metoder og ser på, hvilken betydning disse har på
det færdige produkt, og lærer at vælge mellem metoderne.
Du får også en indføring i lovgivningen vedrørende produktion af
fødevarer.
Afsluttes med eksamen med ekstern censor.
Modul 3: Valgfrit modul
Hotel- og Restaurantskolen udbyder modulet: Det danske
måltid.
Vi ser på den kulturelle udvikling og dens betydning.
Vi spørger, hvordan inspiration fra andre køkkener (fransk, spansk,
italiensk m.v.) har påvirket os; hvad det nye nordiske køkken
betyder - og hvad fremtiden kan bringe.
Du lærer at analysere måltidsmønstre med henblik på
kvalitetsudvikling.
Afsluttes med eksamen med intern censor.
Modul 4: Gastronomi "fra jord til bord"
Vi går i dybden med råvarerne og ser bl.a. på, hvordan de
er behandlet.
Vi fokuserer på lovgivningen: hvad må man, og hvad må man
ikke?
Du får opgraderet din viden om hygiejne i forhold til ledelse i en
virksomhed.
Vi diskuterer molekylær gastronomi og gennemgår forskellige
hjælpestoffer, bl.a. e-numre og gel'er.
Afsluttes med eksamen med ekstern censor.
Modul 5: Specialeforløb
Du arbejder med en (forholdsvis) bundet opgave, som er
fælles for alle på holdet.
Du viser, at du kan bruge de forskellige værktøjer, som du har
erhvervet dig på de foregående moduler.
Opgaven kan eksempelvis bestå i at lave et produkt, der kan sælges.
Omdrejningspunktet er mad og menuer.
Afsluttes med eksamen med intern censor.
Modul 6: Afsluttende afgangsprojekt
Du vælger frit et projekt.
Forløbet består af vejledning samt et midtvejsseminar.
Du skal i projektet vise, at du kan bruge hele paletten af det, du
har lært på uddannelsen.
Afsluttes med eksamen med ekstern censor.
Forårssemestret 2012
Undervisning, eksamen og tilmelding:
Modul 1
Modul 4
Start 31.01.12.
Tirsdag i tidsrummet 9.30-16.30.
Ugerne 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19 og 22.
Eksamen 29.05.12.
Tilmeldingsfrist: 13.01.12.
Efterårssemestret 2012
Undervisning, eksamen og tilmelding:
Modul 1
Start 21.08.12.
Tirsdag i tidsrummet 9.30-16.30.
Ugerne 34, 36, 38, 40, 43, 45, 47 og 50.
Eksamen 11.12.12.
Tilmeldingsfrist: 03.08.12.
Modul 2
Start 28.08.12.
Tirsdag i tidsrummet 9.30-16.30.
Ugerne 35, 37, 39, 41, 44, 46 og 48.
Eksamen torsdag d. 13.12.12.
Tilmeldingsfrist: 10.08.12.
Holdene bliver kun oprettet, hvis vi har deltagere nok.
Tilmeldingsfristen kan i
undtagelsestilfælde overskrides.
Du kan tilmelde dig
her.
Pris pr. modul
Obligatoriske moduler: 4.950 kr.
Valgfrie moduler: 4.250 kr.
2. dels-moduler: 4.950 kr.
Tid og sted
Undervisningen foregår på Hotel- og Restaurantskolen.
Undervisningen foregår i tidsrummet
9.30-16.30.
Der undervises syv gange på et halvt år.
Se datoer under
fanen Undervisningsplan.
Støttemuligheder
Det er ikke muligt at søge SVU (Statens
Voksenuddannelsesstøtte) eller VEU-godtgørelse.
Der er muligt at søge
kompetencefonden om støtte: http://www.uddannelsesfonde.dk/